Alex Bräuner

Uta Frith forklarer:
"Hvis man fx hævder, at motoriske færdigheder er en del af dysleksien, må der være signifikant forskel på, hvordan børn og voksne, der er dyslektikere og børn og voksne, der er ikke-dyslektikere klarer motoriske færdighedstest."

Test blev udført af eksperter i motoriske test. Resultaterne af undersøgelserne var, at der ikke fandtes signifikante forskelle i motoriske færdigheder.
Heraf fremgår i lighed med nedennævnte konklusioner, at de i mange år doserede grovmotoriske øvelser til fremme af skriftsprogskompetence vil være unyttige.


Hemisfærespecifikke kompetencer:

Vi ved fra Luria-baserede studier og fMRI-studier, at sekventielle kompetencer hos flertallet fortrinsvis er lokaliseret i venstre hemisfære, og spatialej holistiske kompetencer fortrinsvis er lokaliseret i højre hemisfære.
Vi ved at den grovmotoriske aktivitet fortrinsvis styres fra højre hemisfære, og at den finmotoriske aktivitet fortrinsvis styres fra venstre hemisfære. Iagttager vi samtidigt, at myeliniseringen af menneskehjerne som seneste lokalitet forekommer i venstre hemisfæres temporallap og tillægger, at den sædvantige tilgang til skriftsprogslæring er baseret på den i venstre temporallap lokaliserede analyse og syntese af lyd, har vi en forsigtig indikation af, hvorfor 20 % af skriftsprogslæringen mislykkes, når den er baseret på det fonematiske princip og forsøges kompenseret med yderligere fonematisk eller grovmotoriske øvelser.

Det vil sige, at fonematiske og grovmotoriske øvelser i bedste fald er unyttige, idet de cerebrale forudsætninger for at drage nytte af træningen endnu ikke er udviklet.
Ydermere taler en enkelt nordisk forsker og mange engelsksprogede forskere om den voldsomme betydning af en passende auditiv reversibel arbejdshukommelse.
Denne type arbejdshukommelse tænkes lokaliseret på undersiden af venstre temporallap og er derfor yderst afhængig af temporallappens myeliniseringsgrad.
Den skriftsprogslærende, der ikke er i besiddelse af passende auditiv reversibel arbejdshukommelse, vil derfor ikke kunne fastholde målord, udføre fonologisk analyse og syntese af ord, der er længere end den reversible arbejdshukommelse tillader.
Der vil være en nærmest fuldstændig korrespondance mellem disse lærendes lyderingsadfærd og adfærden på fx deltesten i WISC III: Talspændvidde. Det forklarer, at interventionen på, at den lærende lyderer målordet ROSA således:
ROS, ORSA, ORAS ikke er at træne lydering yderligere, idet de cerebrale forudsætninger for tiden ikke er til stede.

Disse af vore medmennesker har endnu ikke udviklet de cerebrale forudsætninger for den traditionelle fonologiske skriftsprogstilegnelse.
Derfor er den ligefremme løsning at flytte læringsaktiviteterne over i den højre hemisfære, hvor forudsætningerne har været til stede siden ca.4-årsalderen.
Der er udsigt til 100 % succes med en tilgang til skriftsprogslæring baseret på de i højrehemisfære funderede visuelle kompetencer, når indsatsen har været forudgået af en nøje afdækning af den lærendes kritiske forudsætninger for skriftsproget.


Paradigmevalget.
Vi må altså med viden om neuropsykologi og viden om skriftsprogslæring tage stilling til, hvorvidt vi vil negligere denne viden og følge det traditionelle nordiske paradiQme, eller vi under iagttagelse af viden fra en anden tradition end den nordiske vil skifte til det nye paradigme.

Det traditionelle nordiske paradigme:

• Kategorisk
• L = A x F:
• Læsning er lig med afkodning x forståelse
• Lære eleven at udsætte behovstilfredsstillelsen, fordi skolen er indrettet på at belønningen først kommer til sidst.
• Først kommer bogstav - lyd - ord - morfologiske, syntaktiske og grammatiske særpræg - sætning - hele teksten og sidst evt. forståelse - interesse - anvendelighed.
• Lav motivation
• Bottom-up

Det nye paradigme:

• Relationelt
• L = GX K2 x P:
• Læsning er produktet af genetik x kultur2 x politik. Dette forstået som de genetiske forudsætninger x kultur i anden potens. Kultur forstået som individets sociale forudsætninger, hele den mangeartede kulturelle påvirkning fra undfangelsen til i dag herunder pos~tiv og negativ læring, læringsmiljø herunder lærerkompetencer x politik, idet ikke alene politisk bevågenhed, men også politisk vilje og handling er en betingelse for at dygtige undervisere lykkes. Omvendt er betingelsen for at politisk vilje og handling lykkes, at lærere, forældre og skoleledere, seminarierektorer, skriftsprogsforskere og andre interessenter betjener sig af eksisterende viden.
• Læreorganisationen en kultJr, der opmuntrer til umiddelbar behovstilfredsstillelse.
• Derved skal skriftsprogslæring udspringe af den lærendes personlige interesse og semiotiske domæne, være båret af anvendelighed og forståelse samt starte med en af underviseren udført højtlæsning af hele teksten efterfulgt af morfologiske drøftelser, drøftelser af syntaktiske og grammatiske særpræg samt tale om sætning - ord - bogstaver - lyd.
• Selve lagringen af parate ordbilleder sker efter et visualiseringsprogram, ligesom genkaldelsen sker ved henvendelse til det indre visuelle leksikon frem for til det indre fonologiske leksikon.
• Høj motivation.
• Top-down