Alex Bräuner

IALS og SIALS fortæller, at voksne danskeres skriftsprogsfærdigheder er særdeles mangelfulde.
Således har 46 % i alderen 16-66 år ikke erhvervet sig færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende skriftsproget til at nå egne mål og udvikle sin viden og potentiale blandt ufaglærte 16-66-årige har 79% ikke erhvervet de nødvendige skriftsprogskompetencer.
8+9 OECD fastslår endvidere, at de industrielle sektorer, der oplever størst vækst, ser ud til at have medarbejdere, der er meget gode læsere.

Endelig forklarer OECD, at personer med utilstrækkelige skriftsprogsfærdigheder generelt vil oppebære en meget lavere livsløn og vil pådrage samfundet store omkostninger i mistet skatteindtjening.u
Derfor mener OECD, at de ressourcer, som kommuner, arbejdsgivere og medarbejdere anvender på skriftsprogslæring, bør betragtes som en investering med langtidsforrentning, snarere end en simpel omkostning.12

Sidst fremhæver seniorforsker Jan Mejding fra projektet Danlæs:
"Der er store forbedringer i resultaterne på 1. og 2. klassetrin. Men herefter ser forbedringerne ud til at klinge af, og i realiteten løser 3.- og 4. klasse-eleverne disse prøver på samme niveau, som eleverne gjorde det i 1987 før den store læsedebat."

Det vil sige, at børnene de første to år lærer at læse og skrive små korte ord, men når ordene i 3. og 4. klasse bliver længere, og indholdet bliver mere komplicere,t stagnerer udviklingen, og virkningen af de seneste 20års tidlige indsats er udeblevet.
Det betyder, at netop i det øjeblik eleverne forventes at kunne bruge skriftsproget, viser undervisningen sig at have fejlet.

Yderst tankevækkende er det, at der er sammenfald mellem det procentuelle antal individer, der i en vilkårlig dansk population folkeskolelige afgangselever anbringes i skriftsprdgsvanskeligheder og -2 + -3 standardafvigelser i en almindelig Gaussnormalfordelingskurve.
Undervisning samt specialundervisning skulle antageligt medvirke til at forhindre vilkårligt udbytte af undervisningen?

Dette henleder og forstærker opmærksomheden på den indgående interesse for gennem forskning, politiske og pædagogiske initiativer at systematisere og målrette indsatsen for skriftsprogslæring både i den almindelige undervisning og for dyslektikere (ordblinde).