læsekonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Alle kan lære at læse!?
De allerfleste af de medmennesker, der optræder som skammelige tal
i nationens statistik over personer hensat i skriftsprogsproblemer, kan
vi lære at læse og stave, uanset de ikke kan Iydere eller ikke kan
navnet eller lyden på et eneste bogstav.
Der er således ikke tale om en tilbagevenden til LTG eller fordums
misforståede ordbilledemetode, som måske lærte nogle
at læse, men samtidigt gjorde en hel generation til skriftsprogshalvtabere
ved at gøre dem til elendige stavere.
Metodevalget er alene begrundet i en afdækning af den enkelte
lærendes kritiske forudsætninger for skriftsprogstilegnelsen.
Indledningsvis vil jeg redegøre for to af tre definitioner, der i
artiklen anvendes til forståelse af begrebet skriftsprog.
Definitionerne af skriftsprog falder i to dele:
Skriftsprogsproduktion = skriftlig fremstilling
Skriftsprogsreproduktion = læsning
Denne definition af skriftsprog er yderligere operationaliseret af OECD!,
som i undersøgelserne IALS og SIALS definerer skriftsprog som evnen
til at forstå og anvende skrevet information i daglige
aktiviteter i hjemmet, på arbejde og i samfundslivet for herigennem at
nå sine mål og udvikle sin viden og potentiale.
Dette funktionelle kompetenceniveau besidder man, hvis man på OECD's
undersøgelser placerer sig på niveau 3, 4 eller 5 på en skala fra 1-5.
Befinder man sig således på niveau 2 eller derunder, er skriftsprogskompetencen
utilstrækkelig.
|
Tidskriftartikler